Tilbage til billeder                    Tilbage til ferie 2005

 

 

Lørdag 9/7.

Kl. 8 ringede det til morgenvækning efter en god og stille nat. Stor var overraskelsen da vi kom ud og konstaterede at stort set alle de store busser var væk!

Der skulle være noget løb og noget optog med gamle biler og specialbiler, og vi blev enige om, at de var  taget af sted til det. Senere fik vi at vide at de var kørt til Fort Sct John – vi så dog ikke mere til dem.

Inden vi forlod pladsen, fik vi tømt spillevandstank og fyldt vores friskvandstank. Vi kørte tilbage til downtown for at tage billeder af ”Mile 0”, og snakke lidt med turistkontoret om den videre færd. Ingen måtte vi konstatere at de er utrolig flinke og hjælpsomme på turistkontorerne, og ligeledes den mængde materiale man kan få udleveret gratis!

Optankning inden starten på ”Alcan” (121,2 l – 112$ - 554km (22920) –4,57 km/l). Kl. 11 forlod vi Dawson Creek med kurs Alaska!!

Kl. ca. 13.30 gjorde vi holdt og spiste lidt frokost på en tilfældig p-plads.

I løbet af eftermiddagen så vi to sorte og en brun bjørne. Vi nåede frem til Fort Nielson ved 18.00. På turistkontoret fik vi oplyst, at der var en RU-park godt 70 km længere mod vest, og at der et par blokke længere nede ad gaden var en internetcafe’. Vi daffede derned, og fik checket e-mails (3$ for 10 min).

Vi besluttede at køre videre til ”Steamboat” RV-park. Et lidt rodet sted, hvor alt(4 pladser) desværre var optaget. De henviste os dog videre til en plads 12 mil længere fremme. Vi fik tanket (131,4 l – 139,3$ 544km (23464) 4,14).

Vi fandt frem til ”Tetsa River” campground inde i en Provincial National Park. Det var en 3 km ind ad en temmelig ujævn grusvej, men ved landevejen var der skiltet med at der var ledige pladser. Vi blev mødt af en vældig sød parkbetjent, der fortalte at der netop var én plads tilbage, da en tysker, der var kommet lidt før os var for lang til den sidste plads. Han blev henvist til en parkeringsplads, og vi fik pladsen. Det er igen en plads inde i skoven, men de enkelte pladser er ikke helt så private som på den første plads vi var på. Faciliteterne er stort set fraværende (Nogle toiletter der bare er et hul i jorden), men pladsen ligger lige ned til floden, og meget naturskøn.

Vi havde ikke fået noget købt ind (Det var pludselig blevet lørdag eftermiddag uden vi havde opdaget det), men vi havde set at der var restaurant ved ”Steamboat” hvor vi så ville have spist. Det viste sig, at restauranten bestod af en køledisk med nogle meget uinspirerende sanwiches. Men vi skulle jo have noget at leve af, så vi måtte tage til takke. Dem spiste vi sammen med resten af rødvinen fra i går.

Efter dette ”herremåltid” gik vi en tur ned til floden, og lidt rundt på pladsen inden sengetid.

Km i dag 575.

 

 

Jens Ole